Hvem er jeg?
Mit navn er Cecilie Cille Holm Talbot, men de fleste kender mig som Cille. Jeg bor i Randers med min kæreste, og så studerer jeg multimediedesign på linjen E-commerce – Design & Development på Erhvervsakademi Aarhus, hvor jeg bliver færdig sommeren 2026.
Jeg valgte multimediedesign, da jeg ønskede en kreativ uddannelse, hvor teori hurtigt bliver omsat til praksis. Her får jeg lov at arbejde med mange forskellige værktøjer og processer, hvilket giver mig både en bred viden og praktisk forståelse for, hvordan tingene fungerer. Kreativitet har altid fulgt mig – helt fra barndommen, hvor jeg udfoldede mig gennem dans, cheerleading og fotografering. I dag omsætter jeg den kreative energi til at udvikle design og digitale løsninger.
Jeg har altid fulgt det, det gjorde mig glad
Jeg har aldrig helt præcis vidst, hvilken retning jeg skulle gå i livet – men jeg har altid vidst, at jeg vil bruge min tid på noget, der gør mig glad. Derfor har jeg udforsket forskellige retninger undervejs.
Jeg begyndte på pædagoguddannelsen, da jeg elsker at arbejde med mennesker og være kreativ. Men undervejs på uddannelsen, fandt jeg ud af, at det ikke var helt den rette for mig at gå. I stedet kastede jeg mig ud i fuldtidsarbejde, hvor jeg fik tid til at tænke, samle erfaring fra arbejdslivet og ikke mindst finde ud af, hvad jeg egentlig brænder for.
Det jeg hele tiden vendte tilbage til, var lysten til at udfolde mig kreativt og skabe gode løsninger. Derfor valgte jeg multimediedesign, og siden da har jeg ikke set mig tilbage.
Værktøjer der hjælper mig godt på vej
